Tonearmen allene skulle veje ca 5 g således at pick-up og tonearm tilsammen vejede omkring 10 g. Tonearmen skulle have en effektiv længde på 266 mm. Jeg lavede den 34 mm længere, så jeg havde noget montere modvægten på. Avispapir vejer cirka 50 g/m² Jeg ville bruge tapetklister til at klistre avispapiret med, og det ville sikkert stå for cirka halvdelen af vægten.
For at få den rigtige vægt skulle jeg tage et stykke avispapir der vejede 2,5 g. Ved 50 g/m² er det så 0,05 m². tonearmens længde var 0,3 m. dvs at jeg skulle have stykke avispapir der var 30 x 16,6 cm.
Klippe, klippe, klippe, Klistre klistre klistre. Rulle rulle rulle.
Færdig var et rør til tonearmen. Den skulle bare tørre. Inden den tørrede, lavede jeg en slids i den ene ende og foldede nogle “vinger” ud som pick-up en kunne monteres på.