Tag-arkiv: skrive

En smutter på flere måder (Glitch)

skabDet var en eftermiddag for måske to år siden, hvor jeg så et undervisningsprogram i danskernes akademi på dr2. Det handlede om, at evangelierne i nye testamente var fan-fiction om figuren Jesus. Det var for mig første og eneste gang, at biblen på en sær måde gav mening efter jeg var begyndt at tænke selvstændigt.

Men det er ikke derfor jeg skrev Glitch.

Glitch er det eneste fan-fiction jeg nogenside har skrevet. Det var i anledning af en Fantasticon jeg skrev denne novelle. Da jeg skulle finde et univers at skrive om jeg legede med tanken om at skrive en fan-fiction over en passage biblen i det gamle testamente, men det var ikke mere end to sekunder før det næste der dukkede op var hele kontroversen om kristendom, kirken og the Matrix. Læs resten

Titelnovellen (Galaktiske forestillinger)

Galaktiske forestillinger tog sin begyndels da jeg udtænkte en megastructure som var en videreudvikling af Arthur C. Clarkes rumelevator. I stedet for at man bygger en rumelevator, hænger man en rumstation op i månen i et sindrigt system af wire på en sådan måde at en modvægt holder rumstationen i konstant afstand til jorden (1500 km). Modvægtens bevægelse fra stationen til månen og tilbage igen alle ca 29. dage udnyttes så som forsyningslinje af materiel og personale til månen. Stationen vil bevæge sig med ca. 1700 km/time over jorden. Forsyningstransporter vil således ikke skulle op på en hastighed på 20.000 km/t for at aflevere deres fragt til en station i kredsløb, men vil kunne nøjes med at

Læs resten

Mens jeg (Det tabte tordenæg)

Den næstældste novelle i Galaktiske forestillinger er Det tabte tordenæg. Den er samtidig også den eneste i samlingen der blev skrevet på originalt engelsk. Jeg skrev den som et bidrag til en novellekonkurrence i forbindelse med den store EuroCon der blev afholdt i Danmark i 2007. Opgaven lød på at skrive en novelle med fantastiske elementer (science fiction, fantasy osv.) på maksimalt 2007 ord. Dengang gav jeg mig selv udfordringen, at den både skulle være science fiction og indeholde noget så fantasy-agtigt som syv dværge, der levede og arbejdede i miner. Jeg endte med en historie på præcist 2007 ord.
Sjovt nok har Lars Ahn også taget en oversættelse af sit bidrag til EuroCon-konkurrencen med i sin novellesamling. Det drejer sig om Havfruens Himmelfærd
Jeg havde lige skrevet første version af T4NKE XPr1m3nt, og havde stadig noget research hængende i mit hovede om Orang Pendek (indonesisk: kort mennekse), et kryptozoologisk væsen fra Læs resten

Hall of Fame

Nu fik jeg også endelig taget mig sammen til at lave en gallery of fame med billeder af alle de antologier jeg har deltaget i. Jeg var ikke klar over at det efterhånden var blevet så mange.

Jeg har også planer om at skrive mere jævnlig her på bloggen.

Ja, ja, jeg ved det. Det har jeg sagt før, men denne gang mener jeg det. Jeg ved dog stadig ikke hvad jeg skal koncentrere mig om. Mine projekter er stadig varme. Jeg har nemlig fået et større kælderrum, hvor jeg rent faktisk kan have en cykel til reparation stående, samtidig med at jeg kan gå rundt om den. Og der er lys så jeg kan se hvad jeg laver.

Men lige nu er skrivningen vigtigst.

 

Rediger dig selv

20121118-155248.jpgFor noget tid siden fandt jeg en selvhjælpsbog jeg godt vil dele med dem der skriver og gerne vil redigere sig selv. Jeg købte den på Amazon til min iPad Kindle læser. Den hedder Self-editing for fiction writers og er en slavisk gennemgang af alle de punkter en redaktør på et forlag vil slå ned på. Selvom jeg på forhånd egentlig godt vidste det meste, samler denne bog alle punkterne overskueligt og let forståeligt, ledsaget af eksempler og har endda opgaver for den ivrige, med løsningsforslag i slutningen af bogen.
Nok om bogen, jeg har et manuskript jeg skal selvredigere.

Messetanker og misundelse

Ingen køkultur for forfattere
– Nu er der altså snart min tur, tænker den aldrende forfatter med det grå hår og den kedelige opvækst, mens han krammer sit krøllede manuskript i sin magre favn. Endnu en af de unge, smarte, skeletter-i-skabetne og livsvisdomsunderfrankerne wannabe-writere havde indenomoverhalet ham og forvist ham til krybesporet på nåleøjsmotorvejen til forlagshimmerriget, hvor det regner med rubler og royalties.

Galaktiske forestillinger fortsat

20121021-150819.jpgSå sker det.
For nogen aftener siden bryggede jeg så på et forord. Jeg vil godt dele mit udkast til den tilfældigt forbipasserende.

Forord november 2012

Når jeg nu bliver bedt om at indlede denne samling med et par ord, kommer jeg umiddelbart kun til at tænke på to: god fornøjelse. Det har nemlig mest af alt været min hensigt at underholde.
Intet andet.

Læs resten

Nominering

Jeg er umådelig stolt over, at jeg blevet nomineret til Niels Klim Prisen. En nystiftet litteraturpris indenfor science fiction genren. Det er med novellen De danske tillæg. En historie om Jante Loven for robotter somudvidelse for Asimovs tre robot love. De andre nominerede finder du på ommadawn. Jeg ville gerne have deltaget i afstemningen, men det ville nok ende med en interressekonflikt.
Jeg vil forhøre mig hos Lise (tovholder for året Nils Klim Pris) og Knud Larn (redaktør for samlingen Science Fiction nr.18) om jeg kan offentliggøre mit bidrag her på siden, så flere kan læse novellen og være mere oplyst til afstemningen.

Sølvbyen

Kulturværftet i Helsingør dannede i lørdags rammen om bogreleasen af antologien “Sølvbyen – og andre Helsingør-noveller”, som jeg deltager i med novellen “Breve til Bianca”. Lonni har stået for samlingen og redigeringen af de 15 vidt forskellige bidrag. Kun en lille del af forfatterne stammer rent faktisk fra Helsingør. og færre bor der endnu. Og som vi fandt ud af på vej hjemad i Kennet Krabats Campervan: “Alle veje fører fra Helsingør”. Jeg lægger et uddrag af novellen op lidt senere på ugen og lover højt og helligt at blive en smule mere aktiv her på min blog.