Tag-arkiv: SciFi

Uzupio

Bro der fører over floden Vilnele og ind i republikken

Science Fiction kan have mange udtryksforme. I den østlige ende af Vilnius, på den anden side af den lille flod Vilnele der på stedet laver et stort udsving, ligger en bydel der, indtil den blev genfødt som et La Boheme agtig kunstnerkollektiv, var forkommen og direkte livsfarlig at færdes i. I dag ligger her den Utopiske Republik Uzupio.

Hermed republikkens grundlov:

  1. Enhver har ret til at leve ved floden Vilnelé, og floden Vilnelé har ret til at flyde forbi enhver.
  2. Enhver har ret til varmt vand, opvarmning om vinteren og en tegltag.
  3. Enhver har ret til at dø, men dette er ikke en forpligtelse.
  4. Enhver har ret til at begå fejl.
  5. Enhver har ret til at være unik.
  6. Enhver har ret til kærlighed.
  7. Enhver har ret til ikke at blive elsket, men ikke nødvendigvis.
  8. Enhver har ret til at være fremmed og ukendt.
  9. Enhver har ret til tomgang.
  10. Enhver har ret til at elske og tage sig af katten.
  11. Enhver har ret til at passe hunden, indtil den ene af dem dør.
  12. En hund har ret til at være en hund.
  13. En kat er ikke forpligtet til at elske sin ejer, men skal hjælpe i nødens stund.
  14. Sommetider har alle ret til at være uvidende om deres opgaver. Læs resten

Julegaveide!

For alle dem, der her tyve dage til jul, ikke ved hvad de skal give i gave, har jeg fundet den perfekte gave. Kuglepenneholder lavet af en lårbensknogle (femurknogle).

Hvorvidt man kan få navnet af donoren at vide står der intet om. Heller ikke om det er fra en donor eller lavet i moderne materialer ( = plastik).

kuglepenneholder

Suset af at være en del af noget større

Her til aften var jeg træt af BOGFORUM. Fornemmelsen af at have blodige fødder og tinitus af at høre på så mange forfatterportrætter.

Men træt pÃ¥ den gå den gode måde.

Fordi jeg skal helt sikkert skal hen til stand 65 A i morgen. Se om armene stadig er løftet. For jeg selv kan næsten ikke få dem ned.

SFC var i tv på DR-kultur kanalen. Fra 21.20 til 21.35, var en af Adrian Hughes udsendte medarbejder, Kristian Leth, i fuld sving med at fortælle om sin yndlingsgenre, Science Fiction, og Niels Dalgaard fortalte.

Og jeg er med i kulissen – i overført betydning.

Der blev endda plads til et lille glimt af det halvanden meter store flamingo logo jeg selv har stået og skåret ud i mit mørke kælderrum, med den hjemmebyggede flamingoskærer, bestÃ¥ende af strømforsyningen, jeg byggede på værkstedskurset, et bord med galge jeg hurtig flikkede sammen til at holde konstantantråden og to fjedre fra en arkitektlampe, for at holde tråden stram.

Det blev til det rene fredagshumør om lørdagen.

Logoet mens det stadig står hjemme:

Og her  kommer senere billeder af standen.

Og da jeg bladrede Himmelskibet igennem, så jeg, at Refleksioner snart kommer i handlen hvor jeg har en novelle med.

Bare et billede… mere Strata

MÃ¥gerne og den lille cyborg er individuelle figurer i polygonmesh. Baggrundsbilledet er brugt som reflektion og “lightdome”. Sceneriet blev “raytaced” med gennemsigtig baggrund og kopieret sammen med baggrundsbilledet i Photoshop. Jeg tilføjede en skygge under cyborg’en.

Planeter

Strata Studio Pro, det mest undervurderede 3D program. Jeg sad og legede med nogle elementer og tænkte at det ville være sjovt at bygge solsystemets planeter ud fra billeder de forbiflyvende rumsonder har taget af de lidt fjernere planeter. Jeg ledte så efter overflader jeg kunne putte på mine modeller, og vupti. NASA (af alle) havde alt muligt frit tilgængeligt: planet textures

Men der var mere. Langt mere.

planetpixelemporium for de realistiske

silverblades-suitcas for de urealistiske

Og her er hvad jeg fik lavet med det…

Planeterne som kugler triller på en plade af marmor der ved nærmere eftersyn bærer billedet af vores mælkevej. Snart dukker et skib op i firmamentets farvande.

Og en mere:

Forfatterpræsentation i Valby

I går aftes var en alienhåndfuld (den intergalaktiske race med ni fingre) forfatterne til “Lige under overfladen – den hemmelige dal” forsamlet for at diskutere udgivelsen speciel og science fiction generel.

Cirka tyve minutter over syv kippede forholdet. Gudrun kom ind og såvar der flere forfattere end publikummer.

Her sad vi så Lars Ahn, Claus Æ. Mogensen, Gudrun Østergaard, A Silvestri, Richard Ipsen, Simon Christiansen, Flemming Rasch og jeg. Linet op som the “usual suspekts”. Og Lars Ahn fotograferede os. Lise Andreasen, som også er repræsenteret i antologien, valgte at tælle med som publikum. Carl-Eddy var berettiget stolt over at kunne præsentere “sine forfattere” og havde forberedt en række spørgsmål til alle, så alle var med på et eller andet tidspunkt.

Jeg havde desværre ikke fået læst alle novellerne og forfatterne til fire af dem jeg havde læst var ikke med denne gang. Jeg havde ellers regnet med at Lonni Krause ville dukke op.  Så jeg kunne kun snakke med om Lars Ahs “Alien Ghost Ballet” og ” A. Silvestris “Godnat”.

Vi kom vidt omkring. Inspiration til netop vores historie, hvordan vi fandt ud af at der var en antologi på vej, og hvad novellens fremtid ville være. Bibliotekaren (i publikummet) mente at novelleantologier ikke havde nogen rigtig fremtid i biblioteket, da kunderne efterspørger romaner. Jo tykkere, jo bedre. Helst en hel serie.

Så Stig Larsen fik en over nakken (primært af mig) som han nok ikke kunne mærke og Harry Potter fik også en tur som han sandsynligvis heller ikke kunne mærke.

Det var spændende at møde de andre. Høre deres bud på en nær og fjern fremtid. Jeg håber ikke det er det sidste jeg hører fra den front. Og jeg håber at mit kommende bidrag (måske flere) vil blive optaget i den næste antologi.

Jeg er meget tilfreds med at jeg tog med, selvom jeg skulle have været til forfatterskolen.

Jeg tror også, at jeg var den eneste af forfatterne der tillod sig at forlange en autograf. Pinlig har jeg helst altid været

Medlem nr. 18’s Fantasticonberetning

Det særlige ved Fantasticon er, at det er arrangeret af fans for fans, men samtidig tilsyneladende appellerer til dem der er genstand for fandom’en. Jeg er ikke fan eller i det mindste jeg opfatter mig selv ikke som fan men kan stadig godt være en. Jeg er bare meget interesseret. Nogle ville bruge ordet nysgerrig.

Programmet var således spækket med interessante foredrag, og jeg ville gerne have foretrukket at de sideløbende spor blev lagt i forlængelse af hinanden. Tak til alle der fik skruet det sammen.

Jeg fik købt et par bøger, set én film (Astrópía) og tilegnet mig ny viden om energi, nærfremtidsfiktion, monstre, fremtiden for beregnelighed af det uberegnelige og sidst men ikke mindst tips-og-triks til at blive udgivet.

Jeg fik desværre ikke set foredragene om superheltenes dekonstruktion, Golem legenden og Anarconomy. Men jeg blev præsenteret for begreberne, og kan nu selv finde lidt om det, eller bare tænke over det.

Nogle af de folk jeg snakkede med eller i det mindste hilste på, i ikke nogen særlig rækkefølge (inklusive tyvstaren aftenen før):

Camilla Wandahl, A. Silvestri, Janus Andersen, Carl-Eddy Skovgaard, Henrik S. Harksen, Jeppe Larsen, Jesper Rugård, Niels Dalgaard, Lea Thume, Claus Æ. Mogensen, Flemming Rasch, Rasmus Wichmann, Stig W. Jørgensen, Tue Sørensen, Knud Larn og en stor svensker.

En af dem jeg ikke fik set, som jeg da egentlig havde regnet med var Lise A. (hvor var du?)

Nogle af de folk jeg ikke fik talt med men gerne ville, (nok mest fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle sige andet end “åhh”, og jeg iøvrigt ikke har noget særlig viden indenfor Science Fiction eller Fantasy, andet end den jeg bruger til at skrive med, som jeg kunne dele med dem):

Charles Stross, H.H. Løyche, Gwyneth Jones.

Jeg glæder mig faktisk allerede til næste år.

Fantasticon 2009

For lidt over en uge side fik jeg en mail fra Flemming Rasch. Om jeg ikke havde lyst til at lave en plakat for Fantasticon 2009. Jeg havde allerede lavet et bomærke der kunne bruges som bogmærke. Det bruges også som header på Fantasticons hjemmeside. Jeg gik så igang. Det skulle åde signalere Fantasy, Horror og Science Fiction. Og en smule Comics, da det var et af stikordene på bogmærket.

Jeg lavede en googling på internettet på de enkelte ord og fandt et par billedreferencer som var inspirerende. En var en morfing af hænder på et hoved og øjne i hænder. Jeg kom i tanke om et skrumpehoved (i øvrigt lavet i et usædvanligt materiale der minder om læder og lugter en smule af kælder) som lå i rollespilskassen. Jeg tog et billede af min egen hånd der holdt på skrumpehovedet. Fritlagde det. Lavede en retouche i Photoshop, så hånd og hoved smeltede sammen. Lagde effekt på så det så tegnet ud.

I min gemmer af interessante billeder fandt jeg en mekanisme som måske kunne bruges til noget SteamPunk. Fire af dem sat sammen og forsynet med en apollo kapsel og en raketeffekt, kunne udgøre det som et rumskib.

En starfield generator lavede en dramatisk nathimmel.

En pigefigur sat sammen af flere forskellige billeder og hår og hoved tegnet i Illustrator.

Et billede af nogle sten i Nevadaørkenen, tror jeg, et landskab der ofte er blevet brugt i SF-film blev modificeret og forsynet med effekter.

Alt i alt er jeg selv tilfreds med resultatet.

Alle gode gange tre

Jeg fik i sidste på ugen en email fra Carl-Eddy om, at jeg er med i den nye udgave af “Lige under overfladen” med min novelle “Jens Rummand”. Siden andre allerede har fortalt om det på deres respektive hjemmesider, vil jeg ikke stå tilbage. Jeg er spændt på at læse de andres bidrag.

Et øjeblik troede jeg at jeg havde leveret det længste bidrag, siden jeg var oppe på 10.000 ord, men på Lars Ahns side kan jeg læse at hans bidrag er på 20.000 ord.

Mere info nÃår jeg ved mere om udgivelsesdato etc.

His brain has gone

Trekkies vil vide at det er en replik af dr. McCoy i det afsnit hvor Spock har fået fjernet sin hjerne. De helt kvikke vil ligeledes vide hvilken Stardate det var (5431.4 hvis du skulle finde på at spørge), og at de når at få Spocks hjerne tilbage inden kroppen går i forfald.

Min hjerne er gået og har glemt at lukke lyset. Jeg besluttet mig for at skrive et filmmanuskript på 100 sider over de næste 30 dage, og jeg er ikke engang hjemme i påsken. Hvad værre er, jeg er ikke engang hjemme næste weekend eller weekenden efter påske!

Jeg kan nu også diagnosticeres på den måde og stille mig et hjørnet med de andre hjernedøde skrivenørder, der mener, at det er sjovt at skrue forventningerne så langt ned at man kan nå det på en måned.

Det kan være jeg var et nummer for kæk, men jeg har et plot fiks og færdig og jeg har får prøvet at skrive meget, på kort tid…

Hvorfor jeg gør det, spørger du.

Hvorfor ikke.

Proxima

Jeg fik en mail fra Niels Dalgaard. Han vil bruge en novelle jeg sendte til ham for noget tid siden til udgivelse i forbindelse med Proxima’s 35 års jubilæum. Det glæder mig meget at Niels som i øvrigt har redigeret en Ray Bradbury udgivelse i 2002 (Solkuplerne og andre science fiction noveller) synes at min novelle er god nok til at komme i jubilæumsudgaven.

Ryger i trykken om en måned eller sådan. Mere om det senere.

Men Proxima har altså 35 år på bagen. Det vil sige, at Proxima rent faktisk er et af Danmarks ældste tidsskrifter indenfor et ikke-fagligt specialområde som stadig udgives.

Rent faktisk tre år ældre end Asimov’s!

Måske verdens ældste “fanzine” som stadig udgives hvis man ser bort fra Gunflash som udgives siden 1949 for Arsenal fans!

Hvem fanden er Arsenal?