Så har SkyCity fået en lænke til virkeligheden. Det måtte jo komme …
SkyCity er min første Science Fiction novelle som jeg har fået udgivet. Den blev bragt i den første antologi i Lige under overfladen serie. Et hus bygger sig selv, men programmet til byggeplanen har en fejl, og huset ved ikke hvornår det skal holde op med at vokse.
Så skete det.
Der var to torsdage i en uge, jordens tiltrækningskraft negerede og jeg blev formand af Science Fiction Cirklen. Lidt over en uge efter generalforsamlingen, hvor jeg blev forfremmet fra suppleant til fuldgyldigt bestyrelsesmedlem, holdt bestyrelsen for SFC et af de månedlige bestyrelsesmøder, hvor bestyrelses konstituerede sig selv, og jeg blev opfordret til at lade mig vælge som formand efter at Lea Thume trak sig utidigt (i utide).
Jeg var lidt overrasket over nomineringen , selvom jeg så det komme. Nu må jeg se at udfylde pladsen godt nok, så jeg efterlader posten i god behold indtil nogen andre overtager.
Dette er det sidste afsnit af ekstramaterialet, og meget passende er det om den ældste novelle i samlingen. Siden det er den ældste kan jeg faktisk ikke helt huske, hvordan jeg kom på ideen.
Jeg skrev SkyCity i 2007 og det er den første novelle jeg nogensinde har fået udgivet. Jeg havde lige afleveret T4NKE XPr1m3nt til SFCs romankonkurrence, og så, at der ud over romankonkurrence også var en indkaldelse til novelleantologien Lige under overfladen.
SkyCitys novum er en blanding af nannoteknologi, kunstig intelligens og hive mind. Baggrunden er inspireret af bygningen af babelstårnet. Det er derfor hovedpersonen hedder Romi og bygmesteren Rodmin, efter kong Nimrod, og novellen skulle handle om mistet kommunikation.
Inden jeg skrev SkyCity var min interesse for science fiction mest på film, og det jeg havde læst var udenlandsk på engelsk eller oversat til dansk. Den nærmeste literære inspiration til novellen skal derfor findes i William Gibson, Bruce Sterling og Tad Williams (Otherland) og så en smule Arthur C. Clarke og Carl Segan.
Tilbage til overblik
I forordet til Galaktiske forestillinger nævner jeg begrebet marketing warfare som en af inspirationskilderne til RT2200 DragonFly – transpeeding er en livsstil.
Men det er ikke det eneste.
For at have et produkt der kunne behandles med ovennævnte begreb, måtte jeg opfinde noget, samt en tilhørende markedsføringsstrategi. Jeg forestillede mig at det skulle være et produkt der i sig selv som behovsopfylder ikke skulle adskille sig fra andre tilsvarende produkter, men at det i kraft af en virtuel værdi igennem Læs resten
Baggrunden for Sundgatan ligger lidt tilbage i tiden, og ventede bare på en anledning til at blive skrevet.
Mens jeg studerede på teknikum i Sønderborg, var det nærmest et ritual at tage en tur med Spritteren en gang om måneden for at forsyne sig med billigere cigaretter, ja jeg røg engang, eller bare som opvarmning til byturen en fredag eftermiddag. Selvom der var rutefart mellem Sønderborg og Langballigau i Tyskland, var der ikke så meget persontrafik mellem landene, og eksistensgrundlaget var således også begrænset til salg af cigaretter og stærk alkohol som kun var toldfri når den blev transporteret i mavesækken eksklusive emballage.
En lignende situation findes stadig i Helsingør, med trafik bestående af Læs resten
… var arbejdstitlien på novellen Karmacorp. Den handler på sin vis om, hvad der gør inividet unikt og om man kan leve videre som netop det individ, hvis man kun viderefører dets profil (læs sjæl) og ingen af dets erindringer, og om man så er udødelig.
Den er inspireret af Lars Ahns novelle Afhøring af offer nr.5.
Hans novelle er en transkription af en afhøring af et offer for en forbrydelse, og jo længere man kommer hen i novellen jo mere uhyggelig bliver situationen for den afhørte. Det er ikke fordi ideen er helt ny. Mange har allerede beskæftiget sig med ideen om at tage kontakt med fornyeligt afdøde ved at tappe Læs resten
Et værktøj som hammer og skruetrækker er jo forbedringer af mennesket, beregnet til at manipulere den fysiske verden på en måde som kun er mulig med dem. Jeg har tit spurgt mig selv om, hvorvidt også kommunikations teknologi (mobiltelefonen, computeren eller iPad’en) er en udvidelse af mig selv til at manipulere min omverden, både fysisk og nu også socialt. Den er både et arbejdsredskab, min hukommelse, mit taleorgan og en fjernbetjening af min stedfortræder på internettet på bl. a. Facebook og LinkedIn. Igennem stedfortræderen deler jeg mine tanker (dem jeg vil dele) med alle, og mine tanker bliver påvirket af min færden i nettets virtuelle Læs resten
Knud Larns tilbagevendende novellekonkurrencer havde i 2008 temaet “danskerne og tidsmaskinen”. Bidraget jeg skrev valgte jeg at tage med i Galaktiske forestillinger fordi det er den eneste anden tidsrejsehistorie jeg (indtil nu) har skrevet ud over “Sket er sket” i LUO3. Muligvis er den mere en parallelle universer historie end en decideret om tidsrejser.
Novellen indeholder flere i tidslinjer der er indlejret i hinanden. På tysk kalder man det verschachtelt, det er sådan et skønt ord. Selvom det på et tidspunkt ser ud som om hovedpersonen, aktivt ændrer på sin egen fremtid, bevæger han sig ikke ud af stedet, men gennemlever a la Groundhog Day ikke blot den samme dag, men resten af sit liv fra et og samme tidspunkt. Læs resten
Det var en eftermiddag for måske to år siden, hvor jeg så et undervisningsprogram i danskernes akademi på dr2. Det handlede om, at evangelierne i nye testamente var fan-fiction om figuren Jesus. Det var for mig første og eneste gang, at biblen på en sær måde gav mening efter jeg var begyndt at tænke selvstændigt.
Men det er ikke derfor jeg skrev Glitch.
Glitch er det eneste fan-fiction jeg nogenside har skrevet. Det var i anledning af en Fantasticon jeg skrev denne novelle. Da jeg skulle finde et univers at skrive om jeg legede med tanken om at skrive en fan-fiction over en passage biblen i det gamle testamente, men det var ikke mere end to sekunder før det næste der dukkede op var hele kontroversen om kristendom, kirken og the Matrix. Læs resten
Spoiler warning: den indre fjende
En morgen hørte jeg P3, som ind imellem har nogen meget arbitrære indslag, hvor man bagefter i lige dele tænker over indslagets indhold, og hvad der fik dem til at vælge at bringe det til morgenmaden. Dette indslag handlede om en parasit i hjernen der påvirker den menneskelige psyke med tendens til depression. Så vidt jeg husker er dens oprindelige værtskroppe mus og kat. I musen sætter den sig fast i hjernen og frembringer noget der ligner frygtløshed, som ender med at katten fanger og spiser musen. I katten gennemgår den næste udviklingsstadie og bliver udskilt med fækalierne som musen spiser. Når parasitten kommer ind i mennesket fra kattens fækalier (med mindre man vælger at spise utilberedte mus) er den i samme stadie som i musen og sætter sig i hjernen. Hos mennesket frembringer den en depression.
Jeg hørte indslaget cirka tre uger inden deadline for en vampyrhistoriekonkurrence, som jeg tænkte på at Læs resten
Den første novelle i samlingen foregår på attenhundredetallets Bornholm. En First Contact historie med et twist.
Jeg har i lang tid tænkt over hvor fantastisk heldig vi her på jorden er at vi kan opleve en total solformørkelse. Det vil sige at månen og solen set fra jorden er lige store. Det kan umuligt være særligt udbredt i universet. Jeg forestillede mig så, at det er en så unik attraktion, at fremmede fra andre stjerner valfarter til jorden for at opleve denne galaktiske forestilling. Men de kan jo ikke nøjedes med at komme til jorden. De vil selvfølgelig lave studier og indsamle materiale, prime directive eller ej. Og her er det så, at en bonde fra Rutsker omegn, møder en Læs resten
Galaktiske forestillinger tog sin begyndels da jeg udtænkte en megastructure som var en videreudvikling af Arthur C. Clarkes rumelevator. I stedet for at man bygger en rumelevator, hænger man en rumstation op i månen i et sindrigt system af wire på en sådan måde at en modvægt holder rumstationen i konstant afstand til jorden (1500 km). Modvægtens bevægelse fra stationen til månen og tilbage igen alle ca 29. dage udnyttes så som forsyningslinje af materiel og personale til månen. Stationen vil bevæge sig med ca. 1700 km/time over jorden. Forsyningstransporter vil således ikke skulle op på en hastighed på 20.000 km/t for at aflevere deres fragt til en station i kredsløb, men vil kunne nøjes med at