Tag-arkiv: Frederiksbergikation

Hvor trykket ligger

Skriv et svar

Så var han der igen, i radioen.
Efter’retningseksperten.
Men han havde fået konkurrence. For før var det forbeholdt den lille kreds af indviede at lægge trykket det rigtige sted. Dem der var indenfor og havde fået den rette skoling i trykfordelig. En detalje blot, som gjorde en forskel. Så kunne man kende forskel på dem der var inde og dem der var ude.
Nu var han presset på en anden front.
For radiomanden insisterede på at begynde piano og så lægge forte på ordets tredje stavelse. Altså lige efter efter. Med mindre radiomanden havde en fortid i RET [Radioens Efter’retningsTjeneste – red.] var han da ikke berettiget til den slags indfald og udfald. Eller gjorde han det bare for at lyde som en insider. For at blive en fortrolig på en måde, som kun agenter kan være fortrolige med hinanden, og få efter’retninger ud af eksperten.
I øvrigt almindelig praksis, i den slags tjenester, har jeg ladt mig fortælle.
Muligvis var efter’retningseksperten selv en fupmager som ved at lægge eksperttrykket ville foregøgle insiderviden, og radiomanden bed på krogen. Hvis han i den sammenhæng ikke var ekspert på området, gjorde det ham på et vist plan sådan set alligevel til en ekspert, et uskolet naturtalent om man vil.
Lur mig ikke om den ægte vare, virkelighedens trykeksperter, nu til dags ikke mere eftertrykkeligt lægger trykket efter efter, men i stedet og amatøragtigt på “ef”-et, et ster før “ter”, for på den måde at virke uskolet og således får mulige måls parader ned så ‘efterretninger kommer i mål, nærmest af sig selv.

mit liv som en anden

Skriv et svar

Det er allerede et par dage siden, men nu har jeg fundet tid til også at opdatere min blog med meddelelsen: Min novelle “Mit liv om en anden” er online til køb på novelleforlaget. Klik her

Pladeantikvariat

Mit Liv som en anden

Om den skriver Stine S. Dreyer:

Manfred Christensen har skabt en novelle med sproglig rytme; en fredfyldt fortælling om venskab og fortid.

Der er endnu ingen af læserne / køberne der har bedømt den, men det kommer sikkert håber jeg.

Suset af at være en del af noget større

Skriv et svar

Her til aften var jeg træt af BOGFORUM. Fornemmelsen af at have blodige fødder og tinitus af at høre på så mange forfatterportrætter.

Men træt pÃ¥ den gå den gode måde.

Fordi jeg skal helt sikkert skal hen til stand 65 A i morgen. Se om armene stadig er løftet. For jeg selv kan næsten ikke få dem ned.

SFC var i tv på DR-kultur kanalen. Fra 21.20 til 21.35, var en af Adrian Hughes udsendte medarbejder, Kristian Leth, i fuld sving med at fortælle om sin yndlingsgenre, Science Fiction, og Niels Dalgaard fortalte.

Og jeg er med i kulissen – i overført betydning.

Der blev endda plads til et lille glimt af det halvanden meter store flamingo logo jeg selv har stået og skåret ud i mit mørke kælderrum, med den hjemmebyggede flamingoskærer, bestÃ¥ende af strømforsyningen, jeg byggede på værkstedskurset, et bord med galge jeg hurtig flikkede sammen til at holde konstantantråden og to fjedre fra en arkitektlampe, for at holde tråden stram.

Det blev til det rene fredagshumør om lørdagen.

Logoet mens det stadig står hjemme:

Og her  kommer senere billeder af standen.

Og da jeg bladrede Himmelskibet igennem, så jeg, at Refleksioner snart kommer i handlen hvor jeg har en novelle med.

talpå

2 svar

Så umuligt det end lyder bliver der efterhånden sat tal på alt.

Fredagshumøret på P3 eksempelvis, med et decimal efter kommaet.

Sandhedsværdien af det udsagn Peter Jensen fra Gallup læste op da han ringede, på en skala fra 1 til 5 hvor 1 er meget lidt og 5 er meget godt.

Pizzaer uden at nummeret har relation til det antal skiver pepperoni der er på en nr. 23.

Alt får et tal og pludselig kan man forholde sig til det. Også bløde værdier som er svære at måle. Bare man sætter et tal på så kan man regne med resultatet.

Ex. Jeg er glad til en 6’er og fyldt med energi til en s7’er.

Produktet er 42 – Svaret på livet, universet og alting. Så har man jo fundet ind til kernen ifølge D. Adams.

Og sjovt nok virker det. Så længe du går rundt og ikke ved hvor sjovt du egentlig har det (på en skala) så ved du ikke om du skal grine eller være ked af det. Men når du så får at vide, at du morede dig til en 9’er, er der jo ingen grund til at forlange pengene tilbage for billetten, skabe dig åndsvag på GAFFAs hjemmeside eller oprette en hadeside mod Madonna.

Gå nu ud og sæt tal på. Hvor koldt er luften, hvor dejlig solen, hvor smuk din kæreste eller ægtefælle er. Og husk at bruge talene i den gode ende af skalaen. Så bliver du gladere.

Forfatterpræsentation i Valby

4 svar

I går aftes var en alienhåndfuld (den intergalaktiske race med ni fingre) forfatterne til “Lige under overfladen – den hemmelige dal” forsamlet for at diskutere udgivelsen speciel og science fiction generel.

Cirka tyve minutter over syv kippede forholdet. Gudrun kom ind og såvar der flere forfattere end publikummer.

Her sad vi så Lars Ahn, Claus Æ. Mogensen, Gudrun Østergaard, A Silvestri, Richard Ipsen, Simon Christiansen, Flemming Rasch og jeg. Linet op som the “usual suspekts”. Og Lars Ahn fotograferede os. Lise Andreasen, som også er repræsenteret i antologien, valgte at tælle med som publikum. Carl-Eddy var berettiget stolt over at kunne præsentere “sine forfattere” og havde forberedt en række spørgsmål til alle, så alle var med på et eller andet tidspunkt.

Jeg havde desværre ikke fået læst alle novellerne og forfatterne til fire af dem jeg havde læst var ikke med denne gang. Jeg havde ellers regnet med at Lonni Krause ville dukke op.  Så jeg kunne kun snakke med om Lars Ahs “Alien Ghost Ballet” og ” A. Silvestris “Godnat”.

Vi kom vidt omkring. Inspiration til netop vores historie, hvordan vi fandt ud af at der var en antologi på vej, og hvad novellens fremtid ville være. Bibliotekaren (i publikummet) mente at novelleantologier ikke havde nogen rigtig fremtid i biblioteket, da kunderne efterspørger romaner. Jo tykkere, jo bedre. Helst en hel serie.

Så Stig Larsen fik en over nakken (primært af mig) som han nok ikke kunne mærke og Harry Potter fik også en tur som han sandsynligvis heller ikke kunne mærke.

Det var spændende at møde de andre. Høre deres bud på en nær og fjern fremtid. Jeg håber ikke det er det sidste jeg hører fra den front. Og jeg håber at mit kommende bidrag (måske flere) vil blive optaget i den næste antologi.

Jeg er meget tilfreds med at jeg tog med, selvom jeg skulle have været til forfatterskolen.

Jeg tror også, at jeg var den eneste af forfatterne der tillod sig at forlange en autograf. Pinlig har jeg helst altid været

Skriveøvelse #43 lutter lagkage

4 svar

Sådan!

Færdigt arbejde.

Det var der ingen der kunne slå.

Når sandheden skulle frem var der ingen på kontoret, der var på hans niveau. Og nok heller ikke udenfor. Peter tog papiret ud af printeren og så på udskriften. Farverne var perfekte.

“Yes, den er lige i øjet!” sagde han så alle kunne høre det. Hanne, hende ved vinduet, var den eneste der kiggede op fra skærmen. Så lo han højt, for at understrege sin annoncering.

“Hvorfor kagler du sådan? Har du lagt et æg?” sagde Søren fra skrivebordet overfor med hovedet gemt bag LCD-skærmen.

“Yes, Guldæg. Bare vent!”

Han bar udskriften løftet frem foran kroppen hen til kopimaskinen. Brystet skudt frem. Hovedet bukket en smule bagover. Ikke for meget, det skulle nødigt se ud som om han kiggede på lamper eller undersægte loftsplader.

Han kunne selvfølgelig bare have printet en kopi til alle eller, endnu lettere, have sendt dokumentet som e-mail, men på denne måde kunne alle se ham gå sejrsgangen gennem kontorlandskabet.

De var 23 på kontoret. Han tastede 25. Chefen skulle også have en kopi. Og chefens chef.

Originalen, der havde de mest strålende farver, hængte han på opslagstavlen og kopierne delte han ud. Personligt. Og han kunne ikke holde sig fra at knytte nogle ord til uddelingen.

“Du må godt beholde kopien.”, “Skal jeg signere den?”, “Chefen holder sikkert en reception i eftermiddag.”

Peter lænede sig tilbage i kontorstolen og flettede fingrene bag hovedet.

En papirsflyver sejlede gennem luften og landede foran ham på skrivebordet. Det var Sørens kopi, han var den eneste der ville have en autograf.

“Peter for helvede! Det er jo bare et lagkagediagram.”

Lotto

Skriv et svar

Første aften på forfatterskolen SAXO.

Store udfordringer, mere inspiration, nye impulser.

Eller bare puls.

Tretten forfatterwannabees med samme mål: at skrive det ultimative værk. Eller bare noget en anden vil læse og synes godt om langt hen ad vejen. Fælles for os alle er tilsyneladende, at en lottogevinst af den store slags kunne være dejligt. Mere end det. Fremragende. Super. Lige det vi stod og manglede.

For så kunne vi bruge tid på det manuskript der ligger i skuffen og endelig få det gjort færdig. Få det udgivet. Få nogen anden end vennen, kæresten eller konen til at læse det. Nok mest manden, da der var elleve trettendedele kvindelige elever.

Lad lottokuglerne blive kastet den rigtige vej.

Stalking eller sund interesse

2 svar

Forleden kiggede jeg på besøgsstatstikken til dette site og mit navn dukkede op som søgeord på Google. Der var én, der ligefrem havde googlet mit navn og var havnet på dette site. Tanken om, at en fremmed søgte at støve oplysninger frem om mig, var spændende og men også lidt skræmmende. En del af mig håbede på, at nogen ville se, hvad jeg ellers har skrevet, fordi pågældende kunne lide en af mine historier, men jeg tvivlede.

Nogen kiggede altså efter mine elektroniske aflejringer. Gravede rundt i den digitale køkkenmødding. Det svarer jo til, at en usynlig person venter på, at jeg går ud af hoveddøren for at følge efter mig. Kigger på hvad laver eller siger, hvilke forretninger jeg besørger, hvem jeg stætter eller vil styrte, og ikke mindst, hvilke spor af affald jeg efterlader.

En stalker følger mit spor.

Jeg fik fornemmelsen af at nogen forfulgte mig og min browsers færden. Stirrede på mig ud fra internettets mørke afkroge. Kuldegysninger var i den sammenhæng ikke det værste.

Eller tænk hvis nogen skulle finde frem til den kommentar jeg efterlod på dette eller hint websted, og at den ville kunne misforstås. Så giver personen måske mit navn til PET, som derefter overtager overvågningen. Jeg bliver stemplet som subversiv og kan se frem til at blive sat i forbindelse med terrorvirksomhed og siden bag tremmer i Guantanamo.

Jeg måtte se efter hvad man kunne finde. Jeg fandt, at en Manfred Christensen fra Frederikshavn var blevet dræbt  for nogle dage siden. Jeg bor på Frederiksberg. Var der nogen der havde taget fejl. Var nogen ude efter mig? En dysleksisk robot fra fremtiden måske?

“Hvis man googler dit navn, far, så kan man komme ind på en side, der viser dit stamtræ”

Den blotte tanke var ikke engang begyndt at spekulere på at falde mig ind, at det kunne være mit afkom der googlede mig.

Men hvorfor?

Var det for at se, hvilke spor jeg har efterladt mig i det evigt foranderlige elektroniske alternativ til den virkelige verden, for at grave noget skidt frem, som kunne bruges som tommeskruer?

Eller var det bare sund interesse?

Forfatterskole

Skriv et svar

Saxos forfatterskole.

600 aktive.

Jeg er med under mit eget navn, men forbløffende mange, faktisk de fleste, deltager anonymt. Det kan være for at få nogle ærlige kommentarer hvis de skulle være kendte i andre sammenhænge. Men nogle giver hverken deres alder eller køn til kende, enkelte gør det endda til en avantgarde gætteleg.

Jeg havde ikke et sekund overvejet at skjule min identitet – jeg så det faktisk som en mulighed for at eksponere mit navn. Meget muligt at nogle er generte, og det har de da ret til at være, men hvad vil de gøre når de bliver udsat for en boganmelder fra en avis?

Her til morgen læste jeg en anmeldelse af en anmelder, forfattet af Klaus Rifbjerg. Tydeligvis var Klaus R. ikke tilfreds med én af anmelderne på dagbladet Information. Og det har han sikkert sin grund til. Jeg bifalder når og hvis forfattere tager deres egne værker i forsvar overfor kritikere der har taget munden fuld af ord og efterfølgende brækket dem ud i spaltemillimetre, selvfede og -forherligende.

Men vil den total anonyme, generte, navn-, køns- og aldersløse kunne give igen? Eller vil han/hun krølle sig sammen og vente på, at tredjepart (en anden anmelder, ægtefællen eller hunden) forløser ham/hende med roser og hyldest, og indtil da ligge uberørt på bageste hylde i biblioteket?

Jeg har ikke tænkt mig at blive liggende der.

Hvis jeg nogensinde skulle komme så langt.

FADE OUT!

Skriv et svar

Så er scriptfrenzy.org et overstået kapitel. Det vil sige, jeg mangler stadig det sidste kapitel. Men jeg nåede til side 101, og det var det der var målet: at skrive 100 sider filmmanuskript på en måned. Jeg mangler bare det sidste kapitel. De sidste 23 hektiske minutter med action, hvor løsningen bare ikke vil komme nærmere, og det til sidst kommer til at ende helt anderledes end helten havde tænkt sig.

Men de må vente.

Først vil jeg lære HVORDAN man overhovedet skriver et filmmanuskript. I går bestilte jeg bogen med den meget passende titel “Screenwriting for dummies” på Saxo.com  (på bogdag var der 20% rabat på alt). Dernæst vil jeg så læse om alt det jeg har gjort rigtigt og forkert, og så vil jeg skrive resten frem til FADE OUT.

Men så kommer spørgsmålet: Var det det?

Var det virkelig det? Har jeg bare brugt en måneds fritid (ok så, det blev til 9 af mine aftener i paradis for skrivenørder) på at skrive et filmmanuskript til en film der kun er foregået inde i mit hoved?

Det værste var faktisk det antiklimaks da jeg uploadede PDF filen til scriptfrenzy for at et tælleprogram kunne kontrollere antallet af sider. Jeg forventede en fanfare. At min side derovre blev forsynet med en guldmedalje. Eller at mit navn ville dukke op på forsiden, men der skete intet.

Absolut intet.

Nada. Zip. Garnichts.

Burned out and faded away.

Det ka’ sgu da it væ richde.

Jeg må nok affinde mig med, at jeg ikke er kendt nok til fanfarer, stretch limos og røde løbere.

Endnu!

Ideer til noveller

3 svar

Update 2020: Det er ikke kun idegeneratoren der kan bruges til ideer til noveller. Også det virkelige liv kan være inspiration. Min seneste novelle “hundrede dage” er inspireret af virkelige begivenheder i mit (vores) liv.

Update 2015: Der er hele tre genrer du kan blive inspireret i: Science Fiction, Horror og Realisme. Kig eventuelt på mit videoCV for andre ideer. God fornøjelse. Idegeneratoren har også fået sin helt egen side her

Jeg har  lavet en idegenerator til noveller. Du finder den øverst i den anden kolonne (klik på menu-ikonet hvis du ser dette på en smartphone eller iPad/tablet) Eller her.

Det er et javascript som har en række betydningsladede ord i tre forskellige arrays, med i alt 92.070 kombinationsmuligheder. Det er ikke så meget for at få computeren til at gøre arbejdet, det er mere at få en brugbar inspiration. Jeg vil løbende lægge flere ord til, som kan give andre associationer.

Prøv den før din nabo. Tryk gerne flere gange.

Og hvis hu får en litteraturpris for den novellesamling som du skrev ved hjælp af idegeneratoren, så deler du med mig, ik’. 😉