Glædelig jul

Så gik der igen mere end to uger siden jeg sidst kiggede på denne blog. I mellemtiden har jeg fået lavet et USB-guitarkabel ud af et ødelagt headset (der kom ikke lyd ud af den ene høretelefon mere og var derfor meget belastend at bruge) så jeg kan nu slutte min el-guitar til computeren, og med RiffWorks lege, at jeg har en masse forstærkere og effekter til at lave sjove lyde med. Det har så indbragt mit et nyt projekt: Midipedaler så jeg kan styre effekterne med foden og ikke med musen…

Hvad ville jeg dog gøre uden en loddekolbe?

Det er da noget man kan bruge mange aftener med, og tro mig det har jeg, og vil også i fremtiden.

Men nok ikke juleaften. Der har vi andre planer med familien.

Og det er jo sjovt hvordan juleaften hvert år falder på den 24. Det er slet ikke som påske eller fastelavn.

Hermed sender jeg derfor et glædelig jul til alle dem, der læser og eventuelt følger med denne blog.

Pladespiller. Pick-up vægt

Hermed regnearket til Pick-up vægten.

scales

Billedet til højre skulle gerne fremkomme hvis du har fulgt instruktionerne og lavet en postscriptfil af den EXCEL fil du kan downloade ved at klikke op “scales”.

Ved at klikke på det lille billede kan du se de enkelte elementer der skal bruge ud over pap. Instruktionerne står i EXCEL filen.
Mønten skal med dens tyngdepunkt sidde lige så langt væk fra centerophænget som andordningen der skal bruges til at veje tonearmen med.

Pladespiller fortsat… tonearm

fremgangsmåde

Tonearmen allene skulle veje ca 5 g således at pick-up og tonearm tilsammen vejede omkring 10 g. Tonearmen skulle have en effektiv længde på 266 mm. Jeg lavede den 34 mm længere, så jeg havde noget montere modvægten på. Avispapir vejer cirka 50 g/m² Jeg ville bruge tapetklister til at klistre avispapiret med, og det ville sikkert stå for cirka halvdelen af vægten.

For at få den rigtige vægt skulle jeg tage et stykke avispapir der vejede 2,5 g. Ved 50 g/m² er det så 0,05 m². tonearmens længde var 0,3 m. dvs at jeg skulle have stykke avispapir der var 30 x 16,6 cm.

Klippe, klippe, klippe, Klistre klistre klistre. Rulle rulle rulle.

Færdig var et rør til tonearmen. Den skulle bare tørre. Inden den tørrede, lavede jeg en slids i den ene ende og foldede nogle “vinger” ud som pick-up en kunne monteres på.

pladespiller

Pladespiller

Over de næste to dage bringer jeg instruktionerne til at bygge en pladespiller med en tonearm lavet af et stykke sammenrullet avispapir og en Pick-up vægt af ståltråd, sytråd, en skive pap og en 50 øre.
Jeg lægger et regnearket med målskiven og en postscriptfil til pick-up vægten ud, så man kan downloade det.

Den er lavet!

Jeg startede ikke fra nulpunktet. Jeg havde allerede samlet et par ting som jeg kunne bruge. Grunden til at jeg gik i gang var en hjemmeside jeg faldt over mens jeg byggede en guitar. Her beskrev en DIYer at han havde lavet en tonearm af træ.
Mine erfaringer med træ fra bygning af akustik-guitar er dog, at træ selv har en resonansfrekvens. Siden man beregner tonearmens vægt, så dens resonansfrekvens der beregnes af pick-up-nålophængningens “elasticiteten” ligger under det hørbare niveau (et sted mellem 10 og 14 Hz), kunne det ikke være godt med et stykke træ der selv har en resonansfrekvens. Hvor den end ligger. Jeg kom så til at tænke på et at man brugte æggebakker til DIY-lyddæmpning i sit øvelokale i kælderen (for 25 år siden) fordi papir er et lyddødt materiale. Den viden kunne man da bruge til noget.

Pick-Up
Jeg havde en Ortofon pick-up-nål (om30) til overs og tænkte at det måske var en ide at bruge den til noget. Sådan en fætter er jo ikke billig. En google søgning anbefalede at selve armen burde veje omkring 5 gram, tonearmudregner ved en ResFreq på 10 Hz og jeg valgte en effektiv tonearmlængde på 266 mm med et overhæng på 15,6 mm, fordi det var der nogen der havde.

Pladetallerken
På et loppemarked fandt jeg en gammel Sony pladespiller med smadret tonearm til 50 kr. Motoren havde to hastigheder, og padetallerkenen var drevet med et gummi bånd. Jeg valgte at bruge motoren, pladetallerkenen og spindlen resten var alligevel plastik, omend af højeste kvalitet ;-).

Plinth
Jeg kender ikke det danske ord for det når vi taler om pladespiller, men det er vel en sokkel. Vi havde lige fået lavet køkkenet og et stykke bordplade i stavlimet ask var blevet til overs. Jeg har tidligere bygget en el-guitar af to fyretræhylder og et stykke bøgetræ køkkenbordplade. Ikke fjollet tænkte jeg.

fortsættelse og billeder følger…

Jeg støtter

Jeg gjorde det så. Jeg gav penge til Wikipedia. Siden jeg bruger det så ofte, synes jeg pludselig at jeg ville støtte det projekt. Så det gjorde jeg så…

Og Danmark mangle kun lidt over tretusinde ord til at komme i 100.000-opslagsords-klubben.
Wikipedia Affiliate Button

Damn, jeg er inkonsekvent!

Jeg ser lige, at de fleste indlæg på denne vores (mest min) blog er inkonsekvente samlinger af ting støvet op på nettet og helt uden nogen som helst sammenhæng. Der mangler fuldstændig en logisk sammenhæng. Det er jo nok fordi jeg aldrig kunne finde på at stække antallet af interesseområder.

Jeg interesserer mig for mange så mange ting at jeg ikke kan få tid til det hele. På klædeskabet ligger bassen (EUB) jeg begyndte på for over et år siden. Jeg har en færdig plan for hvad jeg skal gøre med den, og det vil nok tage de fleste aftener over to uger at gøre den færdig. Et PIC-program til en midi-controler, lå på harddisken og jeg tror at jeg kom til at slette det i går aftes. Det havde ligget der siden jeg byggede de digitale trommer til Mathias for lidt over tre år siden. Der var måske en måned med hobbyaftener i det projekt. En bog med tegninger til en guitar, som om de tre (fire) guitarer jeg allerede har bygget ikke er nok. En pose med perlemor til indlæg i guitaren. Dele til en sofacykel, (to måneders projekt). Tre noveller, næsten færdige. En romanen med kommentarer fra en redaktør, en børnebog i støbeskeen. Ideer til yderligere to romaner og fem noveller. Mindst 20 bøger i kø til at læse. Mindst 100 hjemmesider jeg godt kunne tænke mig at fordybe mig i.

Og i næste uge kommer en lærebog på 768 sider som skulle hjælpe mig med at lære C++ godt nok til at jeg kan modificere det program til et multi-touch input, jeg har fundet på nettet så jeg kan lave mit eget MT-trackpad, og samtidig give undervisning i C programmering til Mathias inden han skal i praktik hos IOI for at få mest mulig udbytte.

Haves: Projekter

Ønskes: Tid

Du min kære læser må godt sige jeg er sindsyg og mangler fokus i min fritid. Jeg kan ikke andet end at give dig ret…

Røntgenstråler fra tape

Dette klip faldt jeg over og det er bare for fantastisk. Røntgenstråler fra almindelig klisterbånd der bliver trukket af. Det er noget man ikke bare kan finde på. Et håndreven røntgenapparat må bare blive en slagssucces. Forestil dig et sted i Afrika hvor strømmen er lidt usikker, og så har man en et røntgenapparat som kan tage billeder uden strøm.
Det mest opsigtsvækkende er vel, at der allerede i 1953 blev observeret en lignende effekt

klik her for lidt mere af historien