Forfatterarkiv: Manfred

Verschachtelt (Nøjsomhed)

Skriv et svar

HypToroid2Knud Larns tilbagevendende novellekonkurrencer havde i 2008 temaet “danskerne og tidsmaskinen”. Bidraget jeg skrev valgte jeg at tage med i Galaktiske forestillinger fordi det er den eneste anden tidsrejsehistorie jeg (indtil nu) har skrevet ud over “Sket er sket” i LUO3. Muligvis er den mere en parallelle universer historie end en decideret om tidsrejser.

Novellen indeholder flere i tidslinjer der er indlejret i hinanden. På tysk kalder man det verschachtelt, det er sådan et skønt ord. Selvom det på et tidspunkt ser ud som om hovedpersonen, aktivt ændrer på sin egen fremtid, bevæger han sig ikke ud af stedet, men gennemlever a la Groundhog Day ikke blot den samme dag, men resten af sit liv fra et og samme tidspunkt. Læs resten →

En smutter på flere måder (Glitch)

Skriv et svar

skabDet var en eftermiddag for måske to år siden, hvor jeg så et undervisningsprogram i danskernes akademi på dr2. Det handlede om, at evangelierne i nye testamente var fan-fiction om figuren Jesus. Det var for mig første og eneste gang, at biblen på en sær måde gav mening efter jeg var begyndt at tænke selvstændigt.

Men det er ikke derfor jeg skrev Glitch.

Glitch er det eneste fan-fiction jeg nogenside har skrevet. Det var i anledning af en Fantasticon jeg skrev denne novelle. Da jeg skulle finde et univers at skrive om jeg legede med tanken om at skrive en fan-fiction over en passage biblen i det gamle testamente, men det var ikke mere end to sekunder før det næste der dukkede op var hele kontroversen om kristendom, kirken og the Matrix. Læs resten →

Parasitter (Den indre fjende)

Skriv et svar

20121213-090955.jpgSpoiler warning: den indre fjende
En morgen hørte jeg P3, som ind imellem har nogen meget arbitrære indslag, hvor man bagefter i lige dele tænker over indslagets indhold, og hvad der fik dem til at vælge at bringe det til morgenmaden. Dette indslag handlede om en parasit i hjernen der påvirker den menneskelige psyke med tendens til depression. Så vidt jeg husker er dens oprindelige værtskroppe mus og kat. I musen sætter den sig fast i hjernen og frembringer noget der ligner frygtløshed, som ender med at katten fanger og spiser musen. I katten gennemgår den næste udviklingsstadie og bliver udskilt med fækalierne som musen spiser. Når parasitten kommer ind i mennesket fra kattens fækalier (med mindre man vælger at spise utilberedte mus) er den i samme stadie som i musen og sætter sig i hjernen. Hos mennesket frembringer den en depression.
Jeg hørte indslaget cirka tre uger inden deadline for en vampyrhistoriekonkurrence, som jeg tænkte på at Læs resten →

First contakt i første (Solformørkelse)

Skriv et svar

20121212-072338.jpgDen første novelle i samlingen foregår på attenhundredetallets Bornholm. En First Contact historie med et twist.
Jeg har i lang tid tænkt over hvor fantastisk heldig vi her på jorden er at vi kan opleve en total solformørkelse. Det vil sige at månen og solen set fra jorden er lige store. Det kan umuligt være særligt udbredt i universet. Jeg forestillede mig så, at det er en så unik attraktion, at fremmede fra andre stjerner valfarter til jorden for at opleve denne galaktiske forestilling. Men de kan jo ikke nøjedes med at komme til jorden. De vil selvfølgelig lave studier og indsamle materiale, prime directive eller ej. Og her er det så, at en bonde fra Rutsker omegn, møder en Læs resten →

Et simpelt håndtryk (Second Contact)

Skriv et svar

20121209-200203.jpgEn af de noveller som jeg personligt er gladest for og som blev færdig på kortest tid er Second contact. Jeg synes jeg kan huske, at den blev til i løbet af to aftener.
Jeg var på arbejde som rejseleder for 42 gæster på et krydstogt fra København til Svalbard og tilbage igen. Skibet var et 15 sale højt resort med 5 restauranter, 8 barer, to pools, spa-område, diskotek, kasino, teater, fitness center, shopping center og tro det eller lad være bowlingbane. I kahyterne var der minimum radio og tv fra skibets eget studie. Der var med andre ord rigelig med adspredelse at vælge imellem.
Men jeg var alene på denne tur, og hvis jeg skulle slappe af, ville jeg nok vælge at gøre det i min kahyt. På forhånd frygtede jeg dog, at det skibsinterne tv-system ville vise alt muligt crap på italiensk, spansk, fransk, engelsk og tysk. Jeg havde derfor taget en sæson Star Trek NG med på min iPod, i håb om at jeg kunne sætte den til

Læs resten →

Titelnovellen (Galaktiske forestillinger)

Skriv et svar

Galaktiske forestillinger tog sin begyndels da jeg udtænkte en megastructure som var en videreudvikling af Arthur C. Clarkes rumelevator. I stedet for at man bygger en rumelevator, hænger man en rumstation op i månen i et sindrigt system af wire på en sådan måde at en modvægt holder rumstationen i konstant afstand til jorden (1500 km). Modvægtens bevægelse fra stationen til månen og tilbage igen alle ca 29. dage udnyttes så som forsyningslinje af materiel og personale til månen. Stationen vil bevæge sig med ca. 1700 km/time over jorden. Forsyningstransporter vil således ikke skulle op på en hastighed på 20.000 km/t for at aflevere deres fragt til en station i kredsløb, men vil kunne nøjes med at

Læs resten →

Mens jeg (Det tabte tordenæg)

Skriv et svar

Den næstældste novelle i Galaktiske forestillinger er Det tabte tordenæg. Den er samtidig også den eneste i samlingen der blev skrevet på originalt engelsk. Jeg skrev den som et bidrag til en novellekonkurrence i forbindelse med den store EuroCon der blev afholdt i Danmark i 2007. Opgaven lød på at skrive en novelle med fantastiske elementer (science fiction, fantasy osv.) på maksimalt 2007 ord. Dengang gav jeg mig selv udfordringen, at den både skulle være science fiction og indeholde noget så fantasy-agtigt som syv dværge, der levede og arbejdede i miner. Jeg endte med en historie på præcist 2007 ord.
Sjovt nok har Lars Ahn også taget en oversættelse af sit bidrag til EuroCon-konkurrencen med i sin novellesamling. Det drejer sig om Havfruens Himmelfærd
Jeg havde lige skrevet første version af T4NKE XPr1m3nt, og havde stadig noget research hængende i mit hovede om Orang Pendek (indonesisk: kort mennekse), et kryptozoologisk væsen fra Læs resten →

Hall of Fame

Skriv et svar

Nu fik jeg også endelig taget mig sammen til at lave en gallery of fame med billeder af alle de antologier jeg har deltaget i. Jeg var ikke klar over at det efterhånden var blevet så mange.

Jeg har også planer om at skrive mere jævnlig her på bloggen.

Ja, ja, jeg ved det. Det har jeg sagt før, men denne gang mener jeg det. Jeg ved dog stadig ikke hvad jeg skal koncentrere mig om. Mine projekter er stadig varme. Jeg har nemlig fået et større kælderrum, hvor jeg rent faktisk kan have en cykel til reparation stående, samtidig med at jeg kan gå rundt om den. Og der er lys så jeg kan se hvad jeg laver.

Men lige nu er skrivningen vigtigst.

 

Rediger dig selv

Skriv et svar

20121118-155248.jpgFor noget tid siden fandt jeg en selvhjælpsbog jeg godt vil dele med dem der skriver og gerne vil redigere sig selv. Jeg købte den på Amazon til min iPad Kindle læser. Den hedder Self-editing for fiction writers og er en slavisk gennemgang af alle de punkter en redaktør på et forlag vil slå ned på. Selvom jeg på forhånd egentlig godt vidste det meste, samler denne bog alle punkterne overskueligt og let forståeligt, ledsaget af eksempler og har endda opgaver for den ivrige, med løsningsforslag i slutningen af bogen.
Nok om bogen, jeg har et manuskript jeg skal selvredigere.

Bogreceptioner

Skriv et svar

imageI torsdags holdt Lars og jeg vores
fælles reception i anledning af udgivelsen af vores respektive novellesamlinger. I løbet af eftermiddagen bagte jeg varme hapser, købte vin og skaffede sodavand, mens Lars havde kontrol over ølforsyningen og Carl-Eddy over bøgerne og lydanlægget.
Jeg var egentlig ikke bekymret over hvordan aftenen skulle forløbe, alligevel nagede usikkerheden i mine indvolde. Jeg var bange for at forventningerne til arrangementet ville være større end hvad vi havde tilrettelagt.
Det skulle vise sig at blive en rigtig god aften, med hygge og oplæsninger. Jeg tror, at der i alt kom cirka 40 med 30 i spidsbelastningen, som jeg tager som et tegn på, at alle der kom syntes det var tiden værd. Ikke mindst var det en god måde at markere begivenheden behørigt, fordi det ikke er hver dag man for udgivet en novellesamling.

Messetanker og misundelse

Skriv et svar

Ingen køkultur for forfattere
– Nu er der altså snart min tur, tænker den aldrende forfatter med det grå hår og den kedelige opvækst, mens han krammer sit krøllede manuskript i sin magre favn. Endnu en af de unge, smarte, skeletter-i-skabetne og livsvisdomsunderfrankerne wannabe-writere havde indenomoverhalet ham og forvist ham til krybesporet på nåleøjsmotorvejen til forlagshimmerriget, hvor det regner med rubler og royalties.