Lige nu er det populært med et video CV. En elevatortale man kan se igen og igen. Rund om på nettet er der nogen der tilbyder professionelt filmede og klippede movie-clips til den karriere-mindede retro-yuppie. At have et video CV knyttet til ens ansøgning, giver det hele et løft. Viser at man er med på beat’et. Er moderne og ikke bange for at at stå på scenen. Viser at man har den x-faktor.
Så selvfølgelig skulle jeg også lave et.
MEN Ligesom ved x-faktor er der nogen der har “det” mens andre bedre egner sig til en skyggetilværelse uden glamour og stjernestøv, hvilket jeg fik bekræftet, da jeg googlede “video CV” for at blive inspireret til min egen. Selvom jeg har dilettante skuespiller erfaringer, og har optrådt både på TV og i radio, har jeg den realitetssans der skal til for at undgå det. Ja ja, jeg ved at video CV ikke er det samme som en Hollywood produktion, men bare den mindste tærkrummende indsats som bliver mødt med et velmenende smil der mistænkeligt meget tangerer en hånlig latter, mindsker ens chancer. Dertil kommer at jeg har den her umiskendelige accent som bare ville smide benzinvædet brænde på bålet.
Men hvorfor lavede jeg alligevel et video CV?
Jeg så en stilling med tilhørende web-ansøgning der gav mulighed for upload af videografisk elevatortale. Først afviste jeg som sagt den tanke. Desforuden: kameraet lægger 5 kilo på, og jeg ville nødigt fremstå som det fede svin jeg ikke er. Men lørdag morgen kl. 4:30 (1. adventsaftens dag) vågnede jeg med en idé. For Way Out Words havde jeg lavet en instruktionsvideo, Whiteboard-style, og jeg tænkte det måske ville virke bedre for mit formål. 2 minutters tale bliver til 200 ord, hvis der også skal være plads til pauser. Dem fik jeg hurtigt skrevet på min iPad, mens jeg lå der og tænkte.
Dispositionen for denne 2:00 minutters video blev den almindelige:
15 sec. indledning (25 ord)
60 sec. spidskompetencer (100 ord)
30 sec andre kompetencer (50 ord)
15 sec. afslutning (25 ord)
Det er selvfølgelig en tommelfingerregel og jeg afveg også en smule. Dels så jeg min erhvervserfaring som en del af mine kompetencer, dels ville det give bedre visuelle muligheder. Desuden siger et billede mere end 1000 ord, og med fire billeder kunne jeg så få 4000 ord mere …
“An die Arbeit” sagde jeg, det hele skulle være færdig mandag morgen til indsendelse. Lørdag var Mette og jeg til Tango Workshops, hele eftermiddagen. Og søndag var der først en familieaftale i Magasin og Jazz koncert i The Standard om aftenen.
Jeg begyndte med tegningerne. Det vil sige det blev en blanding af tegninger og fotografier. Tidsmæssigt kunne det ikke betale sig at jeg først lavede en håndtegning af eksempelvis en stand, som jeg bagefter skulle rentegne mens jeg optog stregerne med PhotoShop.
Lydsporet optog jeg mange gang. Jeg er stadig ikke helt tilfreds, ens stemme lyder jo altid forkert på en optagelse. Og så er der min accent, og nogle underlige måder jeg udtaler enkelte ord på. Jeg tror jeg kunne blive ved til dommedag, uden at det ville ændre sig.
Efter første redigering i iMovie, kunne jeg mærke at der manglede musik. Jeg fandt et sted på nettet, som, mod at man fortæller om hjemmesiden og ophavsretten giver lov til vederlagsfrit brug af musikken på Bensound.com
Midt i det hele trak min noget så vigtige Wacom Bamboo Fun tæppet væk under mig ved ikke at kunne blive opdateret. Jeg havde hentet den nyeste version, i håb om at dens faciliteter skulle blive bedre. Først skulle jeg dog fjerne den gamle installation. Det gjorde jeg så. Derefter ville den ikke installeres. Jeg måtte finde en ældre version som passede til styresystemet. for jeg turde ikke lave en restore af Computeren, fordi jeg så ville miste en del af del af det jeg allerede havde lavet. Det gik der et par timer med. Videoen blev derfor først færdig mandag middag.
Her er resultatet.
Video CV af Manfred Christiansen på Vimeo.
With no additional carbohydrates remaining little is left to produce fat. viagra for sale These statements are not presently supported by the FDA.