Baggrunden for Sundgatan ligger lidt tilbage i tiden, og ventede bare på en anledning til at blive skrevet.
Mens jeg studerede på teknikum i Sønderborg, var det nærmest et ritual at tage en tur med Spritteren en gang om måneden for at forsyne sig med billigere cigaretter, ja jeg røg engang, eller bare som opvarmning til byturen en fredag eftermiddag. Selvom der var rutefart mellem Sønderborg og Langballigau i Tyskland, var der ikke så meget persontrafik mellem landene, og eksistensgrundlaget var således også begrænset til salg af cigaretter og stærk alkohol som kun var toldfri når den blev transporteret i mavesækken eksklusive emballage.
En lignende situation findes stadig i Helsingør, med trafik bestående af svenskere og øl, selvom den var konkurstruet i 2010.
På et tidspunket fulgte jeg lidt med i serien Stargate SG1. Det jeg syntes bedst om i serien var konceptet med at man kunne lave en ormehulstunnel mellem to steder i universet.
I anledning af en folkebevægelse i Helsingør i 2010, som skulle skaffe Zulu Bio til byen, fik Lonni Krause en ide til at lave en onlineblog med litterære bidrag som havde Helsingør som indhold eller baggrund. Lonni spurgte om jeg havde lyst til at bidrage med en science fiction novelle.
Det var anledningen jeg ventede på.

Det første emne jeg kom i tanke om var den toldfrie trafik. Derefter kom jeg i tanke om den debat der var dengang om placeringen af den første faste forbindelse over Øresund. En af begrundelserne for ikke at lave den mellem Helsingør og Helsingborg var, at både en bro og en sænktunnel på det sted ville forstyrre gennemstrømningen, og der skulle yderligere bygges mere motorvej for at lede biltrafikken til broen eller tunnelen.
Så dukkede tre ting på en gang op i min hukommelse: Stargate, Bahamas toldregler og det politiske påstyr når et hvilket som helst byggeri i større målstok skal sættes i gang. Jeg ved ikke, hvad det var der kom først, men kombinationen endte altså i Sundgatan.
Læg lige mærke til den lille detalje med bogstavssammenfaldet.
Senere fik Lonni sat en trykt udgave i værk, der kom til at hedde Sølvbyen. Det var oprindeligt meningen at det skulle være den samme som var i onlineudgaven, men jeg fik lov til at skrive en ny novelle som kom til at hedde Breve til Bianca, om et postbud der ser stort på posthemmeligheden, og derfor kommer ud på en rejse.
Tilbage til overblik