… var arbejdstitlien på novellen Karmacorp. Den handler på sin vis om, hvad der gør inividet unikt og om man kan leve videre som netop det individ, hvis man kun viderefører dets profil (læs sjæl) og ingen af dets erindringer, og om man så er udødelig.
Den er inspireret af Lars Ahns novelle Afhøring af offer nr.5.
Hans novelle er en transkription af en afhøring af et offer for en forbrydelse, og jo længere man kommer hen i novellen jo mere uhyggelig bliver situationen for den afhørte. Det er ikke fordi ideen er helt ny. Mange har allerede beskæftiget sig med ideen om at tage kontakt med fornyeligt afdøde ved at tappe hjernen på den ene eller anden vis. Senest vist i Prometheus så vidt jeg ved. For Lars Ahns novelles vedkommende er det særligt formen der gør den til noget specielt.
Min noveller er derfor heller ikke nyskabende, men jeg tror selv, jeg gør noget ingen andre har gjort før. I min historie er man forsikret til en genfødsel af sin personlighed. Efter døden bliver ens hjerne skannet for en personprofil, og derefter implanteret i en nyfødt. Det kan så afstedkomme forskellige bivirkninger, som så er hovedtråden i min novelle. Den baggrund for novellen er dog meget gemt. Jeg tror de færreste ville kunne se det uden at blive gjort opmærksom på det, ikke desto mindre er det præmissen for historien, som jeg så er kommet af sted med.
Som i så mange af mine andre noveller, er det også her, at en virksomhed står bag udnyttelsen af en teknologi. I andre noveller har jeg ofte gjort virksomheden til det onde kapital, særligt når det drejer sig om en teknologi som ikke ville være smart at give i private hænder, men i denne er virksomheden og dens stedfortrædere deres ansvar bevidst, omend det stadig er problematisk, at man foregøgler et uendeligt liv og hvad sker der egentlig med de nyfødtes originale profiler der bliver overskrevet med andres.

Tilbage til overblik