En anden af Knud Larns novellekonkurrencer hed i 2009 “danskerne og robotter”. Jeg skrev novellen De danske tillæg. Siden Fanzine nr. 18 først nåede at blive udgivet i 2011, blev novellen nomineret til Niels Klim Prisen for bedste novelle i 2011 som eneste novelle i den samling, og det på trods af, at den ikke vandt prisen som bedste novelle det år konkurrencen løb.
Jeg skrev novellen samme år som jeg både læste Asimovs novellesamling I, Robot og førsøgte men fejlede at læse Axel Sandemose En flygtning krydser sit spor.
Alligevel nåede jeg så meget igennem Sandemoses hjernespind, at mine tanker kredsede om hvorfor figurerne i romanen prøver at holde hinanden nede med Janteloven.
Muligvis er jeg alene med min fortolkning, men jeg synes altså at have fornemmet, at borgerne i byen Jante hadede alt der var anderledes, fordi de var bange for, at det der var fremmet muligvis var dem overlegent og truede deres selvopfattelse og egenvigtighed.
Hvis det nu på et tidspunkt bliver sådan, at maskiner overtager de tre D’er (dirty, dull, dangerous), de administrative opgaver er overtaget af computere og salg og markedsføring er overtaget af CRM ekspertsystemer med salgsrobotter, hvordan kan man som menneske så føle sig stadig overlegen? Det kom der så en historie ud af, som i sidste ende bevægede sig en smule væk fra forholdet mellem menneske og maskine, og også drejer sig om menneskets forhold til sig selv.

Tilbage til overblik