Bogreceptioner

imageI torsdags holdt Lars og jeg vores
fælles reception i anledning af udgivelsen af vores respektive novellesamlinger. I løbet af eftermiddagen bagte jeg varme hapser, købte vin og skaffede sodavand, mens Lars havde kontrol over ølforsyningen og Carl-Eddy over bøgerne og lydanlægget.
Jeg var egentlig ikke bekymret over hvordan aftenen skulle forløbe, alligevel nagede usikkerheden i mine indvolde. Jeg var bange for at forventningerne til arrangementet ville være større end hvad vi havde tilrettelagt.
Det skulle vise sig at blive en rigtig god aften, med hygge og oplæsninger. Jeg tror, at der i alt kom cirka 40 med 30 i spidsbelastningen, som jeg tager som et tegn på, at alle der kom syntes det var tiden værd. Ikke mindst var det en god måde at markere begivenheden behørigt, fordi det ikke er hver dag man for udgivet en novellesamling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *