Ingen køkultur for forfattere
– Nu er der altså snart min tur, tænker den aldrende forfatter med det grå hår og den kedelige opvækst, mens han krammer sit krøllede manuskript i sin magre favn. Endnu en af de unge, smarte, skeletter-i-skabetne og livsvisdomsunderfrankerne wannabe-writere havde indenomoverhalet ham og forvist ham til krybesporet på nåleøjsmotorvejen til forlagshimmerriget, hvor det regner med rubler og royalties.