Det var sjov så længe det varede, men nu er tiden ved at være ovre. De seneste seks uger var jeg på efteruddannelse på journalisthøjskolen, hvor jeg lærte at skrive journalistisk og jeg er ikke mere den samme. Det lyder voldsomt, jeg ved, men sandheden er, at jeg ikke mere kan læse en avisartikel, se en nyhedsudsendelse, eller høre radionyheder mere, uden at jeg tænker over hvilken teknik, type interviewpersom eller fortællermetode der blev anvendt eller over vinkel og perspektivering.

Kom vidt omkring

Jeg var i folketinget og overværede et samrådsmøde med legelands-, undskyld, videnskabsministeren (det var vist en smutter). Jeg interviewede en geolog for at høre hans holdning til healing med meteoritter. Og sidste uge var jeg på reportage kl. halv otte om morgenen på Islands Brygge hvor jeg nåede fem interviews inden jeg var tilbage i skolen klokken 9.00 ved Emdrup station.

Inspirerende undervisning

Annelise Mølvig lørte os at skrive fængende rubrikker og underrubrikker, nogle flere kommaregler og i det hele taget bare at være opmærksomme på vores stavning. Jeg er dog lidt som teflon dér, wink, wink, notch, notch.

Jeg lærte en masse nye mennesker at kende, som jeg vil prøve at holde kontakten med. Og det endte faktisk med at jeg i mit personlige kort over “six degrees of seperation” nu kan placere Oprah Winfrey på en velfortjent anden grad. Ikke fordi jeg på nogen måde vil udnytte det.

I overmorgen er det så slut. Vi afleverede vores sidste opgave for godt fire timer siden, og på fredag skal vi hver især forsvare vores opgave. En reportage på 4000 tegn, og når jeg selv skal sige det, ganske vellykket fra min side.