Så umuligt det end lyder bliver der efterhånden sat tal på alt.
Fredagshumøret på P3 eksempelvis, med et decimal efter kommaet.
Sandhedsværdien af det udsagn Peter Jensen fra Gallup læste op da han ringede, på en skala fra 1 til 5 hvor 1 er meget lidt og 5 er meget godt.
Pizzaer uden at nummeret har relation til det antal skiver pepperoni der er på en nr. 23.
Alt får et tal og pludselig kan man forholde sig til det. Også bløde værdier som er svære at måle. Bare man sætter et tal på så kan man regne med resultatet.
Ex. Jeg er glad til en 6’er og fyldt med energi til en s7’er.
Produktet er 42 – Svaret på livet, universet og alting. Så har man jo fundet ind til kernen ifølge D. Adams.
Og sjovt nok virker det. Så længe du går rundt og ikke ved hvor sjovt du egentlig har det (på en skala) så ved du ikke om du skal grine eller være ked af det. Men når du så får at vide, at du morede dig til en 9’er, er der jo ingen grund til at forlange pengene tilbage for billetten, skabe dig åndsvag på GAFFAs hjemmeside eller oprette en hadeside mod Madonna.
Gå nu ud og sæt tal på. Hvor koldt er luften, hvor dejlig solen, hvor smuk din kæreste eller ægtefælle er. Og husk at bruge talene i den gode ende af skalaen. Så bliver du gladere.
Tal har sin plads. Jeg synes tal er sjove, og bruger dem på alle mulige upassende steder. Men der er grænser. Fx er jeg ikke meget for at blive reduceret til et CPR-nr.
Måske skal man bare vedtage med sig selv, får man overhovedet starter på dagen, at det er en 10’er?
10 lyder godt. Man kan jo ikke værdsætte ens gode humør højt nok