Er det ikke underligt?

Det er først om mandagen du mærker, at vi er gået fra vintertid til sommertid. Hele søndagen går med at du står sent op, spiser sent morgenmad, børster sent tænder og får din eftermiddagskaffe lidt senere end normalt. Mest fordi du ikke har nogen deadlines du skal nå. Når det så går op for dig, at det nu er sommertid, går du rundt til alle ure i huset og lægger manuelt den obligatoriske time til, der hvor det kræves. Så går du tilbage til det du nu gør om søndagen og glæder dig i det stille over at det snart er sommer.

Hvor rart.

Det er først om aftenen at sommertidens første forstyrrelser viser sig: du tænder TV’et og din søndagaftenyndlingsTVserie har allerede begyndt og du missede de første vigtige minutter. Aftensmaden blev indtaget efter lysforholdene og ikke efter klokkeslæt. Og det fortsætter resten af aftenen inklusive sengetid: du læser lige i bogen en time længere end hvad klog var. Så ligger du der i sengen og stirrer i loftet, føler noget er galt. Er det sent nok til at falde i søvn, eller har du bare været to timer om at tage nattøj på?

Den rigtige hævn kommer så mandag morgen. Alting er forkert. Det er ikke lyst nok, ingen vågner af sig selv, avisens bump igennem brevsprækken lyder alt for tidligt, blæren er ikke så påtrængende som normalt, kaffen er for lang tid om at løbe igennem og brillerne er unødvendigt slørede selvom du pudser dem med den lodne klud der fulgte med fladskærmsTVet som du hellere end gerne bruger til dine briller fordi den klud har en størrelse du altid havde ønsket sig fra en brillepudseklud.

Det er faktisk utrolig hvor vigtig den ene time verden sprang over lørdag nat egentlig er om mandagen.