… og spørgsmålet jeg aldrig fik stillet
I foråret 2005 var jeg i Frederiksberg Centret for at finde en fødselsdagsgave til en ven. I anledning af HCAs fødselsdag havde Fona arrangeret et besøg af selveste Jean Michel Jarre som ville give autografer.
I Frederiksberg Centret af alle steder. Hvor hr. og fru Middelklasse i kolonihaveuniform (og jeg kommer der jo også ;-)), har deres faste gang.
For 20 år siden ville køen og tumulten nok have været betragtelig, men den lørdag morgen var der to morgensure centervagter der skulle sørge for ro og orden i en den kø der på det tidspunkt bestod af fire JMJ-fans. Jeg stillede mig i køen som nummer fem. Der var 2 timer til Synth-gud skulle dukke op, og jeg stod næsten forrest.
Jeg ville komme til at snakke med ham, give ham hånden, spørge ham om noget… Jeg havde 2 timer til at finde på et intelligent spørgsmål. Men hvad kunne jeg spørge. Foran mig i køen stod en gut der havde sin rød Roland Synth med som han kunne hænge om halsen, og som havde en udvækst på den venstre ende af keyboardet med modulation pad. 
Da jeg snakkede med ham viste det sig at de fire foran mig i køen tidligere havde snakket med JMJ og endda kendte ham privat. Han selv håbede, at JMJ vil signere hans Roland Synth. Jeg undlod at spørge hvorfor de stod i køen, hvis de nu kendte ham privat.
Så dem foran mig i køen var ægte fans. Jeg havde da både “Equinox”, “Concerts in china” og “Magnetic fields”, og i mine teanage-år drømte jeg om at spille synthesizer. Men hvad kunne jeg spørge om? Jeg kom til at tænke på Isao Tomita, for ud over JMJ lyttede jeg også til Kraftwerk, La Dysseldorf, Vangelis og Isao Tomita. Særligt “udstillingsbilleder” udsat for Tomita var jeg vild med dengang. Men JMJ var stadig gud.
Stående i køen, med bakspejlets klare forlygte i panden, kom jeg til at tænke på, at jeg oftere havde sat Tomita på end JMJ. Kunne jeg være så fræk at spørge om han kendte min anden gud? Jeg var fast besluttet om at spørge. Da jeg så stod der med min nykøbte CD/DVD og mit navn stavet på et stykke papir for at han ikke ved et uheld kom til at skrive “mon frère” i stedet for “Manfred” selvom jeg da gerne vil have ham som bror, mistede jeg mælet.
Så det korte svar er nej, jeg spurgte ikke.
Jeg fik hans autograf og jeg lyttede til pladen fyldt med gamle hits og jeg kiggede DVDen igennem der viste 2 timer med øjne der ser efter lyden. Men jeg fik aldrig svar på mit spørgsmål.
Men det er slet ikke der jeg ville hen.
Fordi i går aftes så jeg en lille film. En Claymation min datter havde lavet, med underlægningsmusikken fra “Udstillingsbilleder”, “Kyllingernes ballet i deres skaller” af Isao Tomita. Jeg havde givet hende den track. Jeg har ellers også Tomitas version af Strawinskys Ildfuglen, men jeg vidste at jeg ikke havde den vigtigste udgivelse . Med det samme hentede jeg Tomitas album “Kosmos” fra iTunes (og jeg håber jeg finder albumet som en anstændig vinyl på et tidspunkt).
Kosmos
Jeg kan kun sige at det er en plade for alle der kan lide Science Fiction. Tomita er ikke komponisten, men han har fortolket de klassiske værker på en helt speciel mÃ¥de som (efter min mening) virkelig er en fornyelse af disse værker.
Allerede det første nummer. Star Wars: en munter version af titelmelodien som sætter Spaceopera i perspektiv, på samme måde som Star Wars spillet Prit-Droids gjorde det.
NÃæste nummer: Space Fantasy – Temaet fra SpaceOddyse 2001 filmen (und also sprach Zarazustra) blandet med Wagners “valkyriernes ridt” (tema appocalyps now) og Tannhäuser overturen. Man føler sig hensat til stemningen af stort set alle 60ernes og 70ernes SciFi på film. Startrek, Buck Rogers, Battlestar Galactica (den gamle version), Silent Running. Ikke 80erne det var jo en Vangelis SciFi-tid (Blade Runner).
Næste to numre og nummer 6 og 7: Pacific231 og “the unanswered question”. Nogen stykker Musik der også kunne bruges i “Metropolis” og slet ikke lig det makværk der senere blev lavet af Giorgio Moroda
Pladen slutter med “the sea named solaris” et stykke der er baseret på to numre af JSBach og er inspireret af Stanislav Lems “Solaris”.
Så der hvor Jean Michel Jarre kun er science fiction agtig, er Isao Tomita for mig lige med science fiction.
Kosmos er super SciFi Musik. Hvis du ikke allerede kender pladen eller allerede har den, så prøv at finde den i et pladeantikvariat (men vent to uger jeg skal selv have den), eller hent den som iTunes download i en OK kvalitet til 80kr.